halfdan johan
Johan Halfdan har skabt et nyt keramikstudio i Jægersborggade, hvor værksted og butik forenes i ét sammenhængende, kreativt rum. INC Studio har bevidst arbejdet med få, nøje udvalgte designelementer, der tilsammen skaber et markant visuelt udtryk og en tydelig identitet. Logo, logotype, signaturlinje og fotografi formidler essensen af Johan Halfdans personlige univers.

Logoet fremstår i sin vandrette orientering som bogstaverne HJ for Halfdan Johan, men når det roteres lodret, transformeres det til et mere figurativt motiv. Her danner bogstavernes komposition en stiliseret keramikdrejebænk med silhuetten af hænder og arme i arbejde.
Logoet forener typografi og håndværk i ét enkelt, genkendeligt visuelt udtryk. Ambitionen har været at skabe et logo, der er moderne og stramt i formen, men som samtidig refererer til et japanskinspireret æstetisk udtryk.











Logoet består af forkortelsen HJ for Halfdan Johan. Når
det vises vandret, læses det som bogstaver, og når det
drejes lodret, danner formen en keramikdrejebænk med
silhuetten af en person, der drejer ler.


